“Jeg finder altid en vej ud af stilstand – og det er ikke altid den nemmeste “ 

Når noget er svært, kigger Anette Raaby efter sprækken for at finde lyset. Den måde at se livet på har ført hende fra direktionssekretær og leder til selvstændig konsulent og bestyrelsesformand. Omdrejningspunktet er organisationer og mennesker – med øje for at finde ressourcer og muligheder.  

“Min krop er nogle gange hurtigere til at sige ja, end jeg er klar til. Der kan jeg kan godt nogle gange tænke med tilbagevirkende kraft: Anette, hvorfor holdt du ikke din mund? Men hvis jeg har øje på alt det, jeg ikke er god til, så bliver jeg en stor undskyldning for mig selv. Jeg vælger i stedet at have tillid, og så spørger jeg om hjælp, når jeg har brug for det,” siger Anette Raaby om sin tilgang.  

Hun er bestyrelsesforperson for blandt andet PotentialeHotellet, Silkeborg Gymnasium og Handel Silkeborg. Det er poster, som er udsprunget af en drøm om at bidrage med kompetencer og udfoldelse af såvel andres som eget potentiale. Derudover driver Anette på 26. år egen virksomhed, hvor hun udvikler og udfordrer organisationer og mennesker.  

Nær det, der gør dig glad 

Underlægningsmusikken i Anettes karriere og liv er Leonard Cohens Anthem fra 1992 med de berømte linjer There is a crack in everything. That’s how the light gets in.  

“Når noget er svært, kigger jeg på muligheden eller sprækken for at finde lyset, - for mig er problemer blot løsninger, der venter. Min allerstørste rollemodel er min farmor, som overlevede tre børn, hvoraf to begik selvmord. Hun fandt en vej i at leve med sorgen. Hun lærte mig at nære det, der gør mig glad. Når vi sår bittesmå frø, så vokser de,” siger Anette Raaby og fortsætter:   

“Hvis jeg tænker, hvad nu hvis... så bygger jeg på mistillid til mig selv, og så putter jeg mig og bliver i det trygge. I stedet tænker jeg, hvad nu hvis det faktisk er noget godt. Den tænkning har rod i tilliden. Tillid til mig selv og til livet. Det duer ikke at have højdeskræk, når jeg gerne vil række ud til stjernerne og spørge mig selv, hvad det fedeste er, jeg gerne vil.” 
 
Sig det højt 
Det livssyn har ført Anette fra livet som lønmodtager til selvstændig og nu ind i bestyrelsesarbejde. På vejen derhen har hun overvejet, hvilken indsats der skal til for at få foden inden for i bestyrelserne. Og så handler det i høj grad om at have modet til at turde sige drømmen højt:  

“Om du er kvinde eller mand er for mig ikke afgørende. Kvoter tilhører en gammel tænkning. Det er afgørende, at det handler om at sætte vores potentialer, vores kompetencer og erfaring i spil og se fremad i forhold til det, vi indgår i. Det gælder uanset, om du er leder, konsulent eller bestyrelsesmedlem,” siger Anette Raaby og fortsætter:  

 “Jeg har derfor spurgt mig selv, hvad jeg kan bidrage med personligt, med min faglighed og min erfaring. Derudover har jeg fundet modet til at sige højt, hvad jeg gerne vil – ingen kan gætte det, hvis jeg ikke siger det højt. Jeg tror på, at du får, hvad du gerne vil have. Det kommer, når du tør bede om det.”  

“Det her kan jeg fandme godt” 
Modet finder Anette Raaby ved at vælge at være nysgerrig og udfordre sig selv og flytte grænser, som hun fx gør på den kinesiske mur i 2008. Her står hun sammen med sin mand og gruppe over for en dyb slugt med hængebro, og samtidig har Anette højdeskræk med sig i bagagen, fordi hun faldt ned fra et stort træ som barn.  

“Hele mit system stivner, og jeg vender om, da jeg ser broen. Vi har gået i ni timer, og jeg tænker, at det kan jeg ikke. Men så kommer den – fandme nej, det finder jeg ud af. Jeg finder en strategi og tager et skridt ad gangen samtidig med, at jeg flytter mine arme. Tre år senere oplever jeg Machu Picchu, hvor vi går i 4 kilometers højde uden rækværk.”  

Anette Raabys leveregel er, at hun spilder tiden, hvis hun ikke er vågen og udfordrer sig selv:  

“Jeg mærker livet og er på tæerne, når jeg træder ud af den trygge ramme og følger mine drømme. Gør jeg ikke det, mister jeg noget i mit dna. Det handler om at være loyal mod sig selv – og det kræver også modet til at være illoyal mod andres forventninger og kunne stå i frygten for at svigte eller såre andre og sige nej til den anerkendelse, du måske får,” siger hun og fortsætter:  

“Der er mere på spil, når det er vores drømme, vi går efter, og vi risikerer at blive ekskluderet, når vi træder ud af flokken og fx vælger at blive selvstændige eller gå efter en bestyrelsespost. De evner, vi bliver givet, skal vi bruge, og jeg tror på, at vi har en forpligtelse til at leve dem ud og bidrage. Vi kan som kvinder leve ting ud i dag, som vores mødre ikke kunne.” 

Du kan møde Anette Raaby her