“Hvordan går det? Det går langsomt.”

Anne Larsen er færdig med at knokle. Det er en beslutning, hun tager hver dag, fordi det er så nemt at blive revet med af den travlhed, som vores samfund er bygget op omkring. Nøglen er pauser og at have modet til at turde mærke efter, hvad der er virkelig vigtigt.  

Jeg taler med Anne midt i hendes 6 ugers sommerferie, som mest af alt byder på ingen planer:  

“Når folk spørger mig, hvad vi skal lave, tænker jeg – burde jeg have flere planer? Vi burde også tage i Legoland. Det er så nemt for mig at gå efter noget andre, synes er vigtigt, eller noget, jeg synes, jeg burde gøre. Derfor er det en daglig beslutning at turde stoppe op og mærke efter, hvad JEG vil,” siger Anne Larsen.  

Prioriteterne ændrer sig  
Den strategi er kontra, hvad Anne Larsen ellers har praktiseret i sin karriere og sit liv. Et fuldtids karrierejob i København som HR-konsulent og sparringspartner for ledere, to små børn og en mand kombineret med gerne at ville præstere og gøre sig umage, skaber en kæmpe konflikt inden i Anne.  

“Jeg har i mange år fulgt en karrierevej, jeg oprigtigt troede gav mening, og som jeg var glad for. Da jeg får børn, skubber prioriteterne sig for mig. Det føles mere og mere forkert indeni mig at følge karrierevejen og blive ved med at præstere. Jeg vil være sammen med mine børn, men jeg kan ikke se et alternativ, fordi alle omkring mig gør det samme – vi har fuldtidsjobs og karriere og pisker afsted for at få det hele til at løbe rundt,” fortæller Anne Larsen. 

“Jeg skal ikke stå her” 
Efter en lang periode på den måde får Anne stress – kombinationen af at ville gøre det godt på jobbet og samtidig leve op til sine værdier som mor gør, at hun fuldstændig glemmer sig selv:  

“På det tidspunkt ved jeg ikke, hvorfor alt larmer indeni mig. Jeg er ked af det, når jeg afleverer mine børn, og jeg vil gerne gå kl. 14 for at hente min datter, men ingen andre går på det tidspunkt. Så jeg lister ned af bagtrappen. Møder jeg nogen, der har brug for sparring fra mig, siger jeg ja og står bare og tænker: Jeg skal ikke stå her, “ siger Anne Larsen og fortsætter: 

“Jeg troede, at løsningen var at knokle mere, gøre mig mere umage og løbe hurtigere. Jeg mærkede konflikten, men havde ingen ord for, hvad der egentlig var på spil. Nu ved jeg, at alt, hvad jeg havde lyst til, var røget helt bag i køen. Jeg var helt afsporet på de vigtigste værdier og var fuldstændig i alarmberedskab.” 

Lederskab kræver mod 
Det tager Anne Larsen måneder i langsommelighed at gå fra at tænke ‘jeg vil væk fra det her’ til “jeg mærker, hvad jeg vil i stedet.” Hun siger sit job op, familien flytter fra København til Ribe, og Anne går efter drømmen om at starte sin egen virksomhed og have et arbejde, der er sjovt, og hvor hun arbejder 20-25 timer.  

“At finde ud af, hvad jeg gerne vil og turde gå efter det, har krævet så meget mod. Tænk, hvis folk griner eller synes, det er en latterlig eller dårlig drøm. Men også, fordi at hvis jeg drister mig til at sige det højt, og folk har den der – okay, hvordan har du tænkt dig at gøre det. Kan du leve af det? Det spørgsmål dræber drømme,” siger Anne Larsen.  

Corporate bullshit bingo 
Ro, overskud og nærvær er noget af det, som Anne Larsen får, når hun tager lederskab og går efter det, der er vigtigt for hende:   

“Jeg har fundet ud af, at jeg har værdier, som er vigtigere end noget andet. Da jeg ikke kunne sætte ord på det, forstod jeg ikke, hvorfor jeg kom til at styre efter det forkerte. Nu oplever jeg, at mine værdier fungerer som et kompas. Når jeg er i tvivl, bruger jeg dem til at styre efter – og jeg kommer hele tiden i tvivl. Derfor er det vigtigt for mig at finde tilbage til noget, der kan vise mig vej,” fortæller hun og fortsætter:  

“Tidligere syntes jeg, at det med værdier var noget corporate bullshit, så hvis andre tænker det, forstår jeg det. Jeg kan bare mærke, at når jeg gør arbejdet og er tro mod mine værdier, fungerer de som et kompas for mig. Det kræver grundighed og en indsats – til gengæld giver det mig nærvær over for min familie og min virksomhed, og det er en virkelig vigtig værdi for mig,” 

Sammenhængskraft  
Anne Larsen er slet ikke færdig med at gå efter det, hun drømmer om – nu er en ny drøm kommet til:  

“Hvad hvis jeg kunne arbejde tre dage om måneden og tjene det, jeg har brug for? Tænk så alt det, jeg kunne få tid til – at hjælpe mine børn, spille fodbold, gå lange ture, træne med min hund, være frivillig, bestyrelsesmedlem eller hjælpe til i kulturhuset. Så ville jeg give rigtig meget tilbage til mit lokalsamfund,” siger Anne og fortsætter:  

“Det ville give en helt anden sammenhængskraft i vores samfund at have overskud til det, der er vigtigt og til at hjælpe hinanden frem for, at vi alle sammen har så travlt.  

Anne Larsens bedste råd til dig, der gerne vil tage mere lederskab, er at sætte tempoet ned:  

“Hjemme hos os taler vi om, at der skal være noget hvidt på tallerkenen – et sted, hvor der ikke er noget. Du skal tage tiden til at mærke, hvad der kommer. Jeg bliver selv panisk, hvis der ikke kommer noget med det samme, men jeg har også tilliden til, at hvis jeg står længe nok, så kommer det piblende. Det kan godt komme med en meget lille stemme. Og så er det bare med at lytte.” 

Du kan møde Anne her